Fidel Catro

Fidel Castro, Fidel Alejandro Castro Ruz, f. 13.8.1926, cubansk politiker; præsident forCubas Stats- og Ministerråd indtil 2008, øverstkommanderende for landets væbnede styrker indtil 2008 og generalsekretær for Cubas Kommunistiske Parti indtil 2011.

Fidel Castro var Cubas leder fra 1959, og han er en af 1900-t.s vigtigste latinamerikanske politikere. Gennem guerillakrig besejrede han diktatoren Fulgencio Batista for siden at opbygge en stærk personlig variant af socialismen, karakteriseret af en karismatisk, men også egenrådig og kompromisløs ledelsesstil, der kan karakteriseres som diktatur.

Fidel Castro tog juridisk embedseksamen i 1950, men hans interesse var politik, og han var aktiv i væbnede smågrupperinger med tilknytning til universitetsmiljøet. I 1948 ægtede han Mirta Díaz-Balart, der forlod Cuba i 1954. Parret fik i 1949 en søn, Fidel Castro Díaz-Balart, der i en periode i 1980'erne ledede Cubas atomenergikommission.

I begyndelsen af 1950'erne var Fidel Castro medlem af Partido Ortodoxo, et progressivt oppositionsparti, og i 1953 organiserede han angrebet på Moncadakasernen i Santiago de Cuba. Den fejlslagne aktion førte til fængsling af Castro, der selv tog sig af sit forsvar. Hans forsvarstale, "Historien vil frikende mig", fik karakter af et politisk manifest.

I 1955 opnåede Castro amnesti og gik i eksil i Mexico, hvorfra han i 1956 organiserede en ny militær aktion mod Cuba. Af de 82 deltagere i denne overlevede ca. 20, heriblandt Castro og argentineren Ernesto "Che" Guevara. Med støtte fra illegale grupper i byerne indledte de en guerillakrig. Den 1.1.1959 flygtede Batista, og den 8.1. drog Castro ind iHavana som sejrherre.

Lige fra begyndelsen var Castro Cubas egentlige leder, idet landets to præsidenter 1959-76 ingen reel magt havde. Castros første udlandsrejse efter magtovertagelsen gik til USA, men pga. hans radikale økonomiske og sociale reformer kom han hurtigt i skarp modsætning til den amerikanske regering og søgte i stedet en alliancepartner iSovjetunionen.